Ja, hvad er det, der skal til for at hjælpe et menneske med at blive fri for smerter? Ja, det er jo ret individuelt. Nogle mennesker kan overhovedet ikke tåle den mindste form for smerter. Det føles ofte som om, at det kun er bagateller, der skal til, for at de mennesker klager sig over, at de ” har altså også så ondt” – og ” se nu, hvor svært, jeg har det”! – ” Jeg må leve mit liv i smerter, I andre kan også sagtens!”
I længden kan det for de fleste mennesker være svært at høre på de evindelige beklagelser over smerter. Der er i den forbindelse så noget, mange mennesker slet ikke er klar over. De mennesker, der ” evindeligt” beklager sig over smerter, trænger i den grad til opmærksomhed, og har ofte gjort det i mange år.
De har – måske – slet ikke fået noget videre opmærksomhed, da de var børn. Eller også oplevede de som børn, at hvis de fejlede noget, bare et eller andet, så FIK de opmærksomhed, når de sagde, at de havde smerter et eller andet sted.
At det så i grunden var en form for negativ opmærksomhed, barnet eller den unge derved fik, det er så en helt anden side af sagen. Derved oplevede de i hvert fald at de fik fars eller mors eller skolens opmærksomhed, når blot de fortalte, at de havde smerter et eller andet sted!
Dette mønster fortsætter ofte op i alderen, ja faktisk hele vejen gennem livet, hvis mønsteret ikke bliver brudt på den ene eller anden måde.
Det KAN være, at det enkelte menneske opdager, at det ikke er ” nødvendigt” at fejle noget, at vedblive at give udtryk for, at han eller hun har smerter det ene eller andet sted, og at de i grunden får positiv opmærksomhed , som regel da, alligevel.
Så kan mønsteret med alle de – ind imellem – ” opdigtede” sygdomme og smerter – måske – på længere sigt forsvinde til fordel for et anderledes mere positivt livssyn.
At der så kan være endda mange mennesker, der virkelig HAR mange smerter, det er så en helt anden sag. Der tænkes her især på sygdommen Fibromyalgi, som de mennesker, der virkelig HAR mange smerter, ofte, endda af det ” etablerede” system, bliver beskyldt for at simulere smerter, at det ” bare er noget de bilder sig ind” , at ” de slet ikke har smerter”, men at de bare bilder dem selv ind, at de har smerter. Og deres omgivelser er som regel ikke meget bedre. Ofte kan det være endda meget svært for mennesker med kroniske smerter, såsom fibromyalgi, at vedblive at bevare humøret, når de synes, at ingen rigtigt forstår dem.
Ofte er det mennesker med et fantastisk godt humør, der bliver ramt af fibromyalgi, og der ligger også ofte et eller andet mentalt bag ved sygdommen, som burde rettes op. Dette kan så være vanskeligt for nogle mennesker at indse, at det var en god ide at få gjort noget ved. Men rigtig mange mennesker med fibromyalgi er reelt ” festaber”, som elsker at være sammen med andre mennesker og at have det sjovt. At de så dernæst for det meste efter en fest eller festligt samvær i det hele taget, må ligge i sengen i flere dage efter med mange smerter. Ja se, det er det ikke alle, der ved noget om, da det er ikke noget, man fortæller andre om. Man tager ” facaden” på, mens man er til fest, og så må man leve med de ” trælse” dag fyldt med smerter og uendelig træthed.
